Truede med kniv: Kan du kende ham?
Sydøstjyllands Politi efterlyser en røver, der begik et væbnet røveri mod en Fakta i Skanderborg.
Den 8. maj 2019 blev der begået et groft røveri i en Fakta på Højvangs Centret i Skanderborg. Ved røveriet blev butikkens personale truet med kniv.
Sydøstjyllands Politi efterlyser nu røveren, der begik røveriet omkring klokken 18.30. Det fremgår af en pressemeddelelse fra politiet.
Ville have penge
Gerningsmanden truede personale i butikken til at aflevere pengene fra kassen til ham.
Derefter stak han af til fods.
Sydøstjyllands Politi antager, at gerningsmanden er lokalt kendt, da det antydes af den rute, som gerningsmanden benyttede sig af, da han flygtede.
Særlige kendetegn
Gerningsmanden er beskrevet til at være mellem 18 og 25 år og omkring 175 til 185 centimeter høj.
Han er adræt og almindelig til muskuløs af bygning.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Derudover er hans kraftige sorte øjenbryn og en karakteristisk næse beskrevet som gerningsmandens særlige kendetegn.
Sort tøj
Det beskrives også, at gerningsmanden var iført en sort trøje med hætte og sorte bukser.
Han havde mørke sko med hvide såler på.
Desuden brugte han en sort halsedisse som maskering.
Hvis du ved noget om sagen, kan du kontakte Sydøstjyllands Politi på 114.