Rock-stjerne ramt af hjertetilfælde inden koncert
Musiker og sanger Peter Murphy hasteindlagt i med hjerteproblemer lige inden han skulle på scenen i berømt New York klub.
Den engelske rock-musiker Peter Murpy, der ikke mindst er kendt som forsanger i bandet Bauhaus, blev tirsdag aften ramt af et hjerteanfald. Det skete kort inden, han skulle være gået på scenen i den berømte New York klub Le Poisson Rouge.
Peter Murpy har ifølge Pitchfork allerede givet en række koncerter i klubben og skulle være fortsat i den kommende tid.
Musikeren har ifølge den hjertelæge, der har behandlet ham, nu fået indopereret en stent to steder omkring hjertet og er desuden kommet under den nødvendige, medicinske behandling.
At denne situation kunne opstå kommer bag på Le Poisson Rouge.
“Alle vi hos LPR er ødelagte på grund af denne nyhed. Peters præstationer og tilstedeværelse gennem de sidste tolv dage har været fantastisk – både på scenen og udenfor scenen. Vi ønsker Peter hurtig og fuld bedring”, skriver klubben på facebook.
Også Peter Murphys familie har kommenterede på den alvorlige hændelse, der har ramt rockestjernen, fremgår det af det samme facebook-opslag.
“Vi vil gerne takke alle fans for deres enorme støtte og vi håber, at Peter snart igen vil træde ind på scenen med et kureret hjerte og stærkere end nogensinde”, lyder det derfra.
Peter Murphy er 62 år gammel.