Lyn og torden: Så vildt var det

Så og hørte du også det vilde fænomen?

Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Der var bulder, brag og voldsomme lysglimt i store dele af Jylland, da søndag blev til mandag.

Fra klokken cirka 22 søndag aften og nogle timer frem væltede lyn og torden ned over især Jylland.

Søndag blev der målt 1140 lynnedslag, mandag 1094.

Klar med kameraet

Nogle af de lyn fik Martin Hauge Pedersen fra Tilst ved Aarhus i kassen.

– Jeg elsker bare lyn og torden, siger han til Newsbreak.dk.

Derfor går han, når det lyner, altid hen, åbner vinduet og lader kameraet skyde løs.

Det gjorde han altså også søndag – og de smukke resultater kan du se i galleriet.

Derfor

Baggrunden for uvejret fortæller DMI om.

– En varmesektor blæser lun luft op over landet, siger Mette Zhang, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

Det mundede sig ud i byger og nedbør – og altså også lyn og torden.

– Den varme luft, der trækker op over landet er ustabil – og kan indeholde lyn, siger Mette Zhang.

Flest lyn i Sønderjylland

Ifølge DMIs hjemmeside registreres de fleste lyn i Sønderjylland.

Lyn, 9. maj. Kilde: DMI.
Lyn, 9. maj. Kilde: DMI.

Det største antal lyn er målt i sommermånederne, hvor 76 procent af det samlede antal lyn registreres.

På trods af, mange angiveligt syntes, det søndag aften var noget voldsomt, så er de godt 2200 målte lyn ikke noget særsyn.

18. juni 2002 blev der registreret cirka 100.000 lyn på et døgn.

– Det er nok mere fordi, det er første uvejr af den slags i denne sæson. Vi er ude af træning, siger vagtchefen.

Der er ingen opgørelse over, hvor mange personer, der årligt rammes af et lyn i Danmark.

Statistikken siger dog, at under en person dør af at blive ramt af et lyn.

Lyn, 10. maj. Kilde: DMI.
Lyn, 10. maj. Kilde: DMI.

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Powered by Labrador CMS