Legetøjspistol årsag til stor politiaktion
En legetøjspistol og trusler fik politiet til at rykke talstærkt ud
Betjente i kampuniformer og med maskinpistoler har fredag været en del af bybilledet i Esbjerg.
Nu oplyser politiet hvorfor.
Skarpt bevæbnet politi afspærrede tidligere Kongensgade og gaderne omkring gågaden i Esbjerg.
Ifølge vidner på stedet, var flere betjente til stede med maskingeværer.
På Twitter afviste politiet, at der er tale om en bombetrussel. Men ellers ville vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi ikke løfte sløret for, hvad der foregår.
– Betjentene begyndte med at spærre Skolegade af. Det betød, at kunderne ikke kunne komme ind i min salon. Jeg spurgte dem, hvad der skete. Men det ville de ikke oplyse. Jeg fik bare besked på at gå ind i min salon, sagde frisør Line Louise Brodersen fra salon ‘Attitude By Line Louise’ til Newsbreak.dk.
Politiet fik anmeldelsen klokken 9.27 og rykkede omgående ud.
På Twitter skriver Syd- og Sønderjyllands Politi nu, at baggrunden en sag om mulig ulovlig våbenbesiddelse samt trusler.
“Vi har foretaget ransagning. Der var dog ikke tale om et ægte våben, men en legetøjspistol. Vi er dialog med ejeren af legetøjspistolen. Vedkommende er fortsat sigtet for trusler mod en bekendt”, oplyser politikredsen.
Det store politiopbud og afspærringen kan se voldsom ud, men @sjylpoliti tager naturligvis sådanne anmeldelser alvorligt. Vi er dialog med ejeren af legetøjspistolen. Vedkommende er fortsat sigtet for trusler mod en bekendt #politidk
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) May 28, 2021